top of page

Klamydiasymptomer

Opdateret: 18. feb.



Hvad er klamydia? Klamydia er en seksuelt overført sygdom, der skyldes bakterien Chlamydia trachomatis. Den angriber primært cellerne i urinrøret og livmoderhalsen, men kan også forårsage infektioner i endetarmen og øjnene. Konsekvensen af en ubehandlet klamydia-infektion kan være infertilitet, hvilket gør det afgørende at behandle den.


Hvis du er i tvivl kan du købe en klamydiatest til kvinder her og en klamydiatest til mænd her

 

Hvor almindelig er klamydia?


Klamydia er den mest udbredte seksuelt overførte bakterielle infektion i Danmark og rammer især unge i aldersgruppen 15 til 29 år. Antallet af påviste tilfælde af klamydia i Danmark er omkring 30.000 om året, men det anslås, at det reelle antal smittede personer er højere på grund af manglende undersøgelse.

 

Hvordan kan man få klamydia? Klamydia overføres primært gennem ubeskyttet seksuel kontakt, som vaginalt samleje, analsex eller oralsex. Gravide kvinder kan overføre infektionen til deres børn under fødslen, mens børn, der bliver smittet, typisk oplever øjenbetændelse og i nogle tilfælde lungebetændelse. Oftest er der ingen symptomer på en klamydia-infektion, men hvis symptomerne viser sig, er det oftest efter én til tre uger efter smittetidspunktet.

 

Hvad er symptomerne på klamydia? Det tager fra 5-21 dage fra du er smittet, til du eventuelt får symptomer. Hvis du går med sygdommen, uden at den bliver behandlet, antages det, at de fleste vil blive helbredt af sig selv efter 1-2 år. Både mænd og kvinder oplever ofte at få urinvejsinfektion, med klart udflåd fra urinrøret og svie ved vandladning hos mænd, mens kvinder kan have øget udflåd fra skeden og svie ved vandladning. Klamydia i endetarmen kan forårsage udflåd og smerter, men ofte uden symptomer. Man kan overføre infektionen til øjnene via hænderne med sekret fra kønsorganerne, hvilket kan føre til øjenbetændelse med rødme af slimhinden i øjet og mulig pus.

Symptomer på klamydia kan variere, og knap halvdelen af smittede får symptomer.


De mest hyppige klamydiasymptomer er:

Kvinder:

  • Svien og smerte ved vandladning

  • Unormalt meget og gulligt udflåd

  • Blødning uden for den almindelige menstruation og blødning efter samleje

  • Underlivssmerter hele tiden eller måske kun ved samleje

  • Stærke underlivssmerter og feber (underlivsbetændelse)

Mænd:

  • Svien i urinrøret ved vandladning

  • Udflåd fra urinrøret

  • Kløen i urinrøret

 

Hvem har større risiko for at få klamydia? Personer med mange seksuelle partnere og personer, der har ubeskyttet sex, har en øget risiko for at få klamydia. Det er vigtigt at blive undersøgt for både klamydia og gonoré, da symptomerne på de to infektioner kan ligne hinanden. Diagnosen kan først stilles en til tre uger

 

Hvordan bliver man behandlet for en klamydia-infektion? Mange danskere bliver testet med enten urin eller podepind hos deres praktiserende læge. Hvis testen er positiv vil lægen ordinere en behandling, ofte en receptpligtig antibiotika-kur, der kan bekæmpe klamydiainfektionen. De fleste danske læger har en svartid på mellem 7 og 14 dage for en klamydiatest. Hertil kommer også de dage det tager fra man bestiller en lægetid til den dag man bliver testet. Det er meget vigtigt, at man informerer sine seksuelle partnere om, at man har været smittet, så de også kan blive undersøgt og få den nødvendige behandling. Hos Nordic Tests kan du få lyn-tests til klamydia. Leveringstiden er 1-3 dage og testen giver et svar 10 minutter efter brug. Alle tests er til professionel brug og bliver sendt i en diskret indpakning.


- Køb din klamydiatest til kvinder her


- Køb din klamydiatest til mænd her

 

Hvordan kan man forebygge klamydia? For at undgå smitte med klamydia er det nødvendigt at undgå ubeskyttet sex. Desværre er der ingen vaccine mod klamydia, men brug af et kondom kan beskytte mod smitte.

 

Hvad er konsekvenserne af at få klamydia? Hvis en klamydia-infektion opdages og behandles tidligt, vil der ikke være nogen følgevirkninger. Men hvis den ikke behandles, kan den brede sig og føre til underlivsbetændelse hos kvinder, hvilket kan gøre det sværere for et befrugtet æg at passere gennem æggelederen til livmoderen, hvilket kan føre til infertilitet. Hos mænd kan en ubehandlet klamydia-infektion resultere i betændelse i bitestiklerne.

 





Kilder:


https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/klamydia.htm


https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Klamydiatilfaelde-pr-kommune-2012-18-testrate-og-postivrate-2018-28_11_19.ashx?la=da&hash=48FCD0B9C6B1051DF835A7948D22FC8F76E769C7


https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sexsygdomme/sygdomme/bakterieinfektioner/klamydia/



1.391 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page